Der er nu sommerferien 2017 på Sifnos skal bestilles

4. feb 2017
,
Det er på tide at få planlagt og bestilt sommerferien. Her er vores anbefalinger for ferie på Sifnos 2017.

Det er ved at være på tide at få planlagt og bestilt sommerferien 2017. Hver eneste dag bliver der reserveret værelser på hoteller samt studios og ferielejligheder. Eller sagt med andre ord: Der bliver færre og færre ledige overnatningssteder at vælge mellem. Vore erfaring er at rigtig mange bestiller i de tidlige vintermåneder. Venter man for længe kan chancen for lige præcis det sted man havde udset sig være forpasset. Og som sagt går det stærkt i disse dage. Dermed ikke sagt at alt er udsolgt om to uger. Du skal nok kunne finde en værelse også selvom du venter til engang i foråret eller endda først på sommeren. Udvalget er bare det mindre, og priserne også det højere.

For at gøre det ekstra nemt for dig, har vi her på Sifnosguide flyttet lidt rundt på tingene og lavet en samlet oversigt over de anbefalede overnatningsteder på Sifnos ét sted: Overnatning på Sifnos. Her finder du vores anbefalede hoteller og værelser opdelt efter område, og du kan også læse lidt om hvor på Sifnos vi mener det er bedst at bo.

Vi har brugt en del tid på at lede efter gode overnatningssteder. Vi læser anmeldelser, snakker med folk og sætter os ind i tingene. Vi har valgt dem ud, vi selv har prøvet og kan stå inde for og suppleret med spændende steder, som vi har hørt skulle være gode, eller hvor vi har været på stedet og kender beliggenheden etc.

Skal det være endnu nemmere er her vores førstevalg for hvert enkelt område for 2017:

Kamares

Hotel Kamari er et mindre hotel, der ligger ca. 200 m fra stranden. Der er god udsigt til den smukke bugt eller bjergene bagved. Der er air-condition, WiFi og køkkenfaciliteter afhængigt af værelsestype. Hotellet ligger lige udenfor zonen med meget liv om aftenen, men ellers tæt på butikker, havn og bus. Man kan få værelser, der kan rumme op til 8 personer. Link til booking

Platis Gialos

Vi plejer at på på Edem Hotel Apartments. Et flot sted, der gør noget ud af at skabe en smuk og hyggelig atmosfære. De har også en rigtigt fin morgenmadsbuffet. Ikke mindst har stedet og et hjælpsomt og venligt personale. Ligger ca. 200 m fra stranden. Link til booking.

Apollonia & Artemonas

Eleonas Apartments ligger i en olivenlund med delvis udsigt over byer og havet. Lejlighederne er flotte og rummelige, her er fred og ro, og det er skønt at slappe af på den store terrasse. Herfra er der ikke langt til butikker og spisesteder. Link til booking.

Vathi

George’s Seaside Apartments tilbyder en fin lejlighed flot beliggende ved stranden med udsigt over bugten. Plads til 4 personer. Mindre køkken, stue, samt balkon ud til stranden. Gratis Wi-Fi og aircondition. Link til booking.

Faros

Lighthouse Hotel er et utroligt lækkert hotel med studios og lejligheder med plads til op til 5 personer. Det ligger lidt uden for Faros og har dermed en beliggenhed, så de tre nærmeste strande ligger indenfor ca. 1 km. Ellers har hotellet en swimming pool. Link til booking.

Andre

På booking.com finder du en samlet oversigt over de cirka 130 overnatningssteder på Sifnos (link til oversigten).

Husk også, at vi har rejseguides til Milos og Serifos. De to øer kan fint besøges alene, men er også perfekte kombinationer sammen med Sifnos til et lille øhop. Sidste sommer besøgte vi alle tre øer på en 14 dages ferie, hvilket passede perfekt.