Sidste nyt fra Sifnos

Netop hjemkommet fra endnu en tur til Sifnos, er det et glimrende tidspunkt at komme med en lille statusopdatering i forhold tilrejsetidspunktet. Sidste gang vi var på Sifnos var det i slutningen af maj og og starten af juni måned inden sæson for alvor gik i gang. Denne gang har vi været der i juli, og det var på mange måder en anderledes oplevelse.

Først og fremmest bed vi mærke i, at der var mange flere danske end sidst vi var afsted. Måske har vores rejseguide været med til at få flere danskeres øjne op for Sifnos som rejsemål. Vi har i hvert fald hørt fra en del, der har fortalt at de er taget til Sifnos på vores opfordring. Det er selvfølgelig dejligt, men man bliver også lidt nervøs for om folk nu er enige i vores begejstring. Selvfølgelig er de det, man kan ikke være andet.

Flere mennesker – men ikke for mange

Ellers var den største forskel på maj/juli og juli, at er selvfølgelig var mange flere mennesker nu efter at sæsonen rigtigt er kommet i gange. Nu er en af de ting vi “sælger” Sifnos på, at der ikke er så mange turister, men holder den også juli? Ja, det gør den. Selvom der er flere folk på stranden og mere liv i byen, er det stadig ingenting i forhold til de store charterdestinationer eller mere kendte græske øer som Santorini. Man kan selvfølgelig ikke ligge helt alene på stranden i Kamares, men man kan sagtens ligger for sig selv på et par strandhåndklæder. Billedet øverst er taget en formiddag, og giver et meget godt billede af antallet af folk på stranden.

Man kan også sagtens køre en tur ud til en mere afsides liggende strand og finde fred. Jeg synes, at stemningen i Kamares såvel som Pollonia var ganske god. Der var ingen problemer med at få bord på spisestederne og på intet tidspunkt oplevede vi følelsen af “for mange mennesker”. Jeg ville absolut ikke betænke mig på at tage til Sifnos i juli en anden god gang. Først kunne jeg dog godt tænke mig at komme til Sifnos i eftersommeren, måske septemer eller oktober, for at prøve at opleve øen på det tidspunkt.

Nyt supermarkedet og kosmetikbutik

Af mere konkrete ting, bemærkede vi at der er åbnet et nyt Supermarked i Kamares. Førhen var der kun et enkelt, men nu er der to. Det burde give lidt mere konkurrence på markedet og et større udvalg af varer. Tæt ved haven er der også åbnet en ny kosmetikbutik med produkter fra det græske firma Korres til betydeligt bedre priser end i Danmark. Et par restauranter er også lukket siden vi var der sidst, mens andre tilsvarende er åbnet. Selvom en af vores favoritter er blandt de lukkede, er det fint at se, at tingene ikke står stille.

Jeg skal minde om, at du kan følge Sifnosguide.dk på Instagram, hvor vi bliver ved med at poste vores bedste billeder fra Sifnos – også selvom vi altså nu er kommet hjem.