Bestil sommerferien 2018 på Sifnos nu

10. jan 2018
,
Her er vores bud på de bedste steder at bo hvis sommerferien 2018 går til Sifnos.

Det er ved at være på tide at få planlagt og bestilt sommerferien 2018. Hver eneste dag bliver der reserveret værelser på hoteller samt studios og ferielejligheder. Eller sagt med andre ord: Der bliver færre og færre ledige overnatningssteder at vælge mellem.

Vores erfaring er at langt de fleste bestillinger sker i marts, april og maj. Det betyder at hvis du bestiller i perioden inden dette store ryk, vil du have mange flere hoteller og værelser at vælge mellem – og til en bedre pris. Venter du omvendt til først på sommeren er det meste udsolgt og du må nøjes med det der nu er ledigt. Venter du for længe kan chancen for lige præcis det sted du havde udset dig være forpasset.

Med andre ord: Det er lige nu og her det er bedst at booke overnatning på Sifnos for sommeren 2018.

For at gøre det ekstra nemt for dig, har vi her på Sifnosguide lavet en samlet oversigt over de anbefalede overnatningsteder på Sifnos: Overnatning på Sifnos. Her finder du vores anbefalede hoteller og værelser opdelt efter område, og du kan også læse lidt om hvor på Sifnos vi mener det er bedst at bo.

Vi har brugt en del tid på at lede efter gode overnatningssteder. Vi læser anmeldelser, snakker med folk og sætter os ind i tingene. Vi har valgt dem ud, vi selv har prøvet og kan stå inde for og suppleret med spændende steder, som vi har hørt skulle være gode, eller hvor vi har været på stedet og kender beliggenheden etc.

Skal det være endnu nemmere er her vores førstevalg for hvert enkelt område for 2018:

Kamares

Xerolithia er et lækkert, lille hotel med swimmingpool og snackbar beliggende 300 meter fra stranden. Her er fred og ro og en god atmosfære. Tilbyder morgenmad. Er på billedet øverst. Link til booking.

Platis Gialos

Vi plejer at på på Edem Hotel Apartments. Et flot sted, der gør noget ud af at skabe en smuk og hyggelig atmosfære. De har også en rigtigt fin morgenmadsbuffet. Ikke mindst har stedet og et hjælpsomt og venligt personale. Ligger ca. 200 m fra stranden. Link til booking.

Apollonia & Artemonas

Astra Verina har 5 værelser med formidabel beliggenhed uden for Artemonas. Swimmingpool og gode værelser, hvor der virkelig er kælet for detaljerne. Link til booking.

Vathi

Aerides Boutique Rooms er et fint lille sted, der ligger helt tæt på stranden. Der er 3 værelser med aircondition og med plads til op til 4 personer + terrasse/balkon. Nogle værelser har begrænsede køkkenfaciliteter. Link til booking.

Faros

Mooring Place, der ligger på klipper ud i bugten, er helt eventyrligt. Der er plads til 5 personer, og der er køkken, stue og en balkon, hvor man har udsigt over bugten og stranden. Der er gratis WiFi. Link til booking.

Cherronisos

Villa Sifnos er måske det lækreste overnatningssted på hele Sifnos. Ualmindelig lækker villa med plads til 10 personer. Udendørs pool og alt hvad hjertet kan begære af luksus i rolige omgivelser. Link til booking.

Andre

På booking.com finder du en samlet oversigt over de cirka 130 overnatningssteder på Sifnos (link til oversigten).

Husk også, at vi har rejseguides til Milos og Serifos. De to øer kan fint besøges alene, men er også perfekte kombinationer sammen med Sifnos til et lille øhop. Sidste sommer besøgte vi alle tre øer på en 14 dages ferie, hvilket passede perfekt.