Om den gode græske Feta-ost
Noget af det mest essentielle for en god ferie er god mad. Derfor skal en god rejseguide til Grækenland selvfølgelig også handle om god mad. Vi lægger ud med et blogindlæg om feta.
Grækenland er det land i EU hvor der spises mest ost. Omkring 25 kg per person hvert år. Det kommer næppe bag på ret mange, at en stor del af dette er den berømte græske ost feta. Hver græker spiser cirka 12 kg feta-ost hvert år. Der er således klart at feta-ost har en stor betydning i det græske køkken.
Osten
Feta er en hvid frisk ost, der typisk laves på fåremælk. Nogle gange laves den som en blanding af fåre- og gedemælk og sjældent på ren gedemælk. Osten er forholdsvis fast men smuldrer let. Smagen er primært salt, men har også den karakteristiske smag af fåremælk (eller gedemælk). Osten har et fedtindhold der ligger mellem 30% og 60%. Osten lagres i saltlage i op til omkring tre måneder.
Oprindelse
Feta er en gammel type ost som kan dateres tilbage til Det Byzantinske Rige, hvor man blandt andet lavede osten på Kreta. Den gang hed osten dog noget andet end feta, som er et navn der er kommet til sidenhen.
Navnet
Ordet feta betyder skive (φέτα) på nygræsk. Oprindeligt havde osten et andet græsk navn (πρόσφατος, prosfatos), der betyder nylig, altså en nylavet, frisk ost. Ordet feta er kommet til af omveje fra et latinsk ord (offa -> ofetta), der betød en godbid/et stykke og efterfølgende et italiensk ord (fetta), der betyder skive.
Nogle mener, at ordet feta blev betegnelsen for de skiver af osten som man placerede i trætønder, hvor osten blev opbevaret. Andre mener, at navnet kommer af, at man skar osten i skiver når den skulle serveres. I hvert fald blev ordet feta introduceret til det græske sprog i det 17. århundrede, og har hængt ved den velkendte ost siden.
Anvendelse
Feta er den ost der bliver spist mest af i Grækenland, og den bruges til mange ting i det græske køkken, hvor den både kommes i bagværk og varme retter. Bedst kender vi den som osten på den græske salat, men feta bliver ligeså tit serveret blot som en skive på en tallerken, og ofte med lidt olivenolie på. I Grækenland består måltidet af flere forskellige retter til samme måltid, der supplerer hinanden og giver en rig smagsoplevelse og næringssammensætning. Det salte og syrlige er hvad fetaen kan bidrage med til bordets øvrige retter. Derfor har den næringsrige feta med sin karakteristiske smag en fast plads på det græske spisebord.
Feta-efterligninger
I Danmark fremstilles fetalignende oste (ofte kaldet salatost), men da de er lavet på komælk smager de helt anderledes end den originale feta. Derfor tilsætter man et enzym, for at få smagen til at minde lidt om fåremælken. Ost lavet på komælk bliver også gul, hvorfor man tilsætter titandioxid for at få osten til at blive hvid som feta.
Hvis man køber dansk “feta” i den tro, at det er det samme som den originale græske feta, bliver man skuffet. Der er stor forskel på smagen og konsistensen på de to forskellige produkter. Men hvis man bedre kan lide den danske og mere milde version af en feta, så skal man selvfølgelig bare holde sig til det, for feta er for nogle ganer en heftig oplevelse, omend der også er forskel på smagen af forskellige fetaoste alt efter den anvendte mælk og lagring.
Beskyttelse af feta
Netop fordi udenlandsk “feta” til tider har været så langt fra originalen har Grækenland ønsket at få fetaen beskyttet. Efter lang tids strid med blandt andet Danmark, som levede højt på at sælge ost under navnet feta, blev det af EU i 2005 besluttet at kun denne type ost, produceret på det græske fastland og på den græske ø Lesvos, må kaldes Feta. Osten har dermed fået beskyttet oprindelsesbetegnelse.
Der er mange regler for, hvornår en ost kan kaldes en Feta i Grækenland. Blandt andet skal mælken komme fra får/geder af racer, der traditionelt opdrættes i de pågældende områder, og dyrene skal leve af områdets vækster, og må ikke tilsættes hverken smags-eller farvestoffer.
Græsk feta i Danmark
Man kan i langt de fleste supermarkeder i Danmark købe ægte græsk feta. De fås enten som blokke af 150 g eller 200 g. Der findes forskellige mærker af feta hos de forskellige supermarkeder, så man kan prøve sig lidt frem for at finde sin favorit, da de smager forskelligt.