De fleste interessante seværdigheder på Sifnos er knyttet til øens tusinde år gamle forhistorie. Mens vi her til lands rendte rundt med flintøkser, var der på Sifnos takket være øens mineralforekomster en rig kultur, og det bærer landskabet præg af. Her er masser af ruiner og historiske steder, der er værd at besøge.

Forhistoriske miner

Undergrunden på Sifnos er rig på mineraler som sølvholdigt bly, kobber, zink og som et af de få steder i Grækenland endda guld. I oldtiden var Sifnos kendt for øens righoldige guld- og sølvminer, hvilket den græske historiker Herodot, der levede for 2.500 år siden og blev kaldt historiens fader, nævner i sine skrifter. For at takke guderne for de rige mineralkilder, sendte de lokale kostbare gaver til oraklet i Delfi hvert år. Gaverne blev gemt og kan ses den dag i dag i Delfi.

Udnyttelsen af mineralforekomsterne har spillet en væsentlig rolle for øens økonomi i forhistorisk tid. Der var miner overalt på øen, men de rigste lå på halvøen Agios Sostis på øens nordøstlige del. Her og flere andre steder på øen kan man se resterne af de forhistoriske miner. Ofte bare som store huller eller huler i klipperne. Flere af de rigeste miner er i dag oversvømmede, da de ligger ved kysten hvor der i dag er hav.

Vil man besøge en forhistorisk mine er der to oplagte valg.

Agios Sostis (3. årtusinde f.Kr.)

Verdens ældste sølvmine. Produktionen af zink og sølv startede tidligere end det 3. årtusinde f.Kr., og minen er således omkring 5.000 år gammel.

På vejen mod Cherronisos fra Apollonia går der en stenbelagt sti til minen ved Agios Sostis. Indgangen til minen ligger nærmest i vandskorpen. Ovenfor indgangen er der ved siden af den nutidige kirke, ruinerne af den gamle kirke.

Mavri Spilia

Nogle kilometer fra Kamares kan man se minen ved Mavri Spilia (Den Sorte Grotte). Ud over selve den dybe mineskakt er her en del ruiner. På turen til minen er det oplagt at gøre holdt ved klippehulen “Nymfernes tilflugtssted” (se nedenfor). Se vandreturen dertil her.

Fæstninger

På grund af Sifnos’ rige miner, har øen været et oplagt mål for pirater. Det har ført til bygningen af fire fæstningsværker rundt omkring på øen. Typisk væk fra kysten og på bakketoppe, hvor udsigten til at kunne overskue havet omkring øen har været god.

I dag er der desværre kun ruinerne tilbage, hvorfor man må gætte sig til fortidens skønhed. En væsentlig undtagelse er Kastro, hvor der den dag i dag stadig er en by omkring den gamle fæstning.

Fæstningen Kastro (6. århundrede f.Kr.)

Kastro er Sifnos’ gamle hovedstad. De mange historiske bygninger gør den til et slags åbent museum. Kastro har været beboet kontinuerligt siden forhistorisk tid. De første huse blev bygget på bakken i det 3. årtusinde f.Kr. Byen nævnes af historikeren Herodot allerede for 2.500 år siden og fremhæves for sit store tempel, Dionysos-teatret og de luksuriøse offentlige bygninger lavet af hvid marmor fra Paros.

Byens huse ligger side om side og danner to cirkler uden om hinanden der fungerer som en slags fæstningsværk. De rigeste huse ligger inderst og de fattigste yderst. På toppen af bakken ligger i dag ruinerne af den gamle fæstning, der daterer sig til det 6. århundrede f.Kr. Fæstningen var omgivet af en mur af marmor. Muren var den enste marmormur på sin tid, og den eneste der er bevaret til i dag.

Ud over det gamle fæstningsværk er der i byen en romersk sarkofag, seks byporte, to kirker fra 16- og 17-hundredtallet og rester af flere andre historiske bygninger.

Man kan tage bussen fra Apollonía til Kastro eller gå de ca. 3,5 km dertil, delvist ad mindre stier, delvist via hovedvejen.

Fæstningen Agios Andreas (13. århundrede f.Kr.)

Den enorme fæstningsruin på toppen af bjerget ved kirken Agios Andreas, der ligger mellem Apollonía og Vathí, er Sifnos’ første sted, der er blevet udgravet arkæologisk. Den er dateret til det 13. århundrede f.Kr., og giver på fornemmeste vis et indblik i den mykenske kultur. Her kan man på omkring 10.000 kvadratmeter opleve fundamentet af det tidligere mykenske samfunds storhedstid på øen. I forbindelse med ruinerne ligger et nybygget lille museum hvor kan man se arkæologiske fund fra området og fra resten af Sifnos.

Stedet er åbent året rundt kl. 8:30 – 15:30. Lukket mandage og helligdage.

Fæstningen ligger ca. 3 km fra Apollonía. Kommer du i bil, kan du køre hele vejen op til ruinen. Ellers er der en fin afmærket sti fra Apollonia til udgravningen. Gåturen tager en times tid.

Fæstningen Agios Nikitas og fæstningen Profitis Ilias Troullaki (begge 6. århundre f.Kr.)

Mindre fæstninger hvor kun dele af væggene og ruinerne af et tårn er tilbage.

Ligger på hver sin bakketop på vejen til Cherronisos. Man skal i begge tilfælde følge en sti 35-45 minutter op ad bakken. En tur på omkring 450 højdemeter.

Andre arkæologiske seværdigheder

Mure

Når man færdes rundt på øen, hvad enten det er af vandreruter gennem naturen, på knallert, i bil eller via øens busser, kan man ikke undgå at se de utroligt mange større og mindre mure, der er bygget op i landskabet af flade natursten. Disse mure udgør en form for terrasser, der i sin tid er lavet for at holde på jorden, som man tidligere dyrkede i større udstrækning end i dag. Man kan ikke andet end imponeres over det arbejde der ligger bag disse konstruktioner af mure, der indimellem befinder sig på næsten ufremkommelige steder.

De gamle tårne (6. til 3. århundrede f.Kr.)

Da Sifnos’ rigdom var på sit højeste byggede indbyggerne på øen et netværk af tårne, der skulle fungere både som forsvarspositioner hvor lokalbefolkningen kunne søge tilflugt, og udkigsposter der kunne kommunikere med hinanden og advare om fjender ved hjælp af bål og røg. I alt er der registreret 76 tårne på øen.

Vil man besøge et af tårnene er White Tower (Aspros Pirgos) i Pantokratoras (6. århundrede f.Kr.), Black Tower (Mavros Pirgos) i Exabela (5. århundrede f.Kr.) og tårnet i Kades (4. århundrede f.Kr) de mest oplagte.

Nymfernes tilflugtssted ved Kamares

En stor klippehule i bjergsiden over Kamares. Hulen har navngivet hele området der kaldes Mavri Spilia (Den Sorte Grotte). Nutildags er klippehulen mest brugt af får og geder. Herfra er en fremragende udsigt over Kamares-bugten.

Fra Kamares går der en sti op ad bjerget til klippehulen. Man kan ikke undgå at se den på lang afstand. Turen tager en halv times tid. Man kan med fordel fortsætte videre op ad bjerget til den gamle mine og ruinerne. Se vandreturen dertil her.