Museer

Selvom Sifnos er en lille ø, rummer den flere museer, hvor man kan opleve øens liv gennem tiderne, samt de traditionelle håndværk der har været med til at give øen dens særpræg.
Sifnos’ arkæologiske museeum i Kastro
Museet har til huse i en toetagers bygning. Museet har udstillinger af arkaisk og hellenistisk skulpturer, mønter og keramik dateret tilbage til det 8. århundrede f.Kr. Blandt museets vigtigste ting er flere (dele af) marmorstatuer dateret 400-600 år f.Kr.
Museet har åbent fra 8:30 til 15:00 hele året. Undtaget mandage og helligdage. Gratis adgang.
Museet ved Agios Andreas
I tilknytning til det imponerende ruinkompleks ved Agios Andreas ligger en udstillingsbygning. Her kan man se arkæologiske fund, såvel som finde information om Sifnos’ forhistoriske tid.
Har åbent året rundt kl. 8:30 – 15:30. Lukket mandage og helligdage.
Folkloremuseet i Apollonia
Museet ligger på den centrale plads i hovedbyen Apollonia. Her kan man se hvordan befolkningen på Sifnos har levet gennem tiden. Her er udstilling af broderier, landbrugsredskaber, våben og klæder med mere.
Museet holder åbent om eftermiddagen i sommerperioden.
Det gamle hus i Artemonas
I en lille gammel villa i Artemonas kan man se hvordan et hjem på Sifnos har set ud i gamle dage. Huset er fyldt med traditionelle møbler, billeder, keramik, klæder og så videre.
Museet holder åbent om eftermiddagen fra 15. juli til 15. september.
Museum for kirkekunst i Exabela
Det har til huse i Vrisi-klostret i Exabela. Blandt de udstillede religiøse artefakter er et evangelium fra 1796, relikvieskrin, hellige kar, klæder, ikoner og meget mere.
Museet holder åbent hele året.
Museet for moderne keramik i Firogia
I det gamle kloster Firogia, der ligger mellem Apollonía og Katavati, er der indrettet et lille museum for moderne keramik. Her kan man se en masse af øens keramikproduktioner gennem tiden.
Museet holder åbent om eftermiddagen i sommerperioden.