Seralia strand
Lille stenstrand i en bugt neden for Kastro by. Godt sted at snorkle eller springe fra klipper.
Stranden ved Kastro hedder Seralia, og ligger i en lille bugt nedenfor Kastro by. Stranden er en ca. 50 m lang stenstrand med en blanding af sand- og sten/klippebund. Man kan springe i vandet fra en betonmole, eller fra nogle klipper, som man skal klatre ud på først. Stranden er er ikke særlig velbesøgt, men er en af vores favoritter på Sifnos.
Der ligger en gammel kirke på stranden, samt et par fisketavernaer, men det hele forekommer en smule nedslidt.
Seralia er et godt sted at snorkle.
Der går bus til Kastro fra Apollonía, men man kan også gå de ca. 3 km dertil fra Apollonía.