Prøv nogle af de gode hoteller på toppen af Sifnos

12. feb 2019
, , ,
Her er et par eksempler på nogle hoteller beliggende på toppen af Sifnos, hvor man godt bare kan tillade sig at slappe af og nyde udsigten

Som på så mange andre af de græske øer, ligger hovedbyen på Sifnos ikke ude ved kysten, men højt placeret inde i landet. På Sifnos hedder hovedbyen Apollonia, men den er så godt som vokset sammen med den nærliggende by, Artemonas. De to byer udgør det største område med flest indbyggere, samt butikker og restauranter på Sifnos. Derfor kan man her finde en intens stemning af liv om aftenen i sommermånederne, hvor mange mennersker vil nyde godt af det gode liv på øen.

Ønsker man at tage del i denne herlige stemning, og har man ikke noget imod at bo et stykke væk fra strandlivet, så kan man med fordel finde flere ganske gode hoteller i Apollonia og Artemonas på Sifnos. Her er et par eksempler:

Hotel Artemon, er et mellemstort hotel i det pittoreske Artemonas med 23 værelser med plads til 2-4 personer. Værelserne er fine og enkle med altaner med dejlig udsigt over landet og havet, og til en rimelig pris. Det ekstraordinære ved dette hotel er deres restaurant. På Lebessis Restaurant, som den hedder, er der både borde indendørs og udendørs, og udendørs sidder man under en skyggende pergola af vin, og så bliver det ikke mere græsk. Her kan man nyde de gode græske retter og hjemmelavet vin i smukke og hyggelige omgivelser, så man aldrig får lyst til at tage hjem igen. Link til booking

Hotel Arhontou ligger med sine flotte kubiske kyklade-bygninger solitært og højt placeret i Apollonia. Placeringen i smukke omgivelser giver ro og udsigt over landskab og havet, og det hele er bare helt igennem lækkert. Der er flere forskellige slags værelser, nogle med plads til to andre til fire personer. Har man brug for fred og ro, er dette hotel et godt sted at nyde Sifnos fra. Link til booking.

Myrto Bungalows er placeret i en fin og frodig have i udkanten af Artemonas med udsigt til landskab og by. I de flotte traditionelle bungalows er der 5 studiolejligheder med plads til to-tre personer, og en lejlighed med plads til fire. Her kan man vælge at nyde solen i haven eller nyde udsigten fra den skyggefulde, vin-overdækkede pergola på verandaen. Uanset valget, er det et dejligt sted at koble af og at nyde livet på Sifnos. Link til booking.