Sådan får du den bedste og billigste sommerferie i Grækenland
Det danske vejr fra starten af efteråret og helt frem til sidst på foråret er sjældent noget at skrive hjem om – i hvert fald ikke hvis man holder af sol og varme. Derfor ser de fleste også frem til årets sommerferie som for manges vedkommende går til udlandet. Typisk har man kun en uge eller to og derfor gælder det selvfølgelig også om at få den bedste ferie og gerne uden at betale mere end højst nødvendigt.
Her er tre gyldne regler, når det handler om at få den bedste og billigste sommerferie.
Regel 1: Arranger selv ferien
Den absolut vigtigstr regel, hvis du vil have den bedste og billigste ferie er at arrangere den selv. Kun på den måde kan du få en ferie er der 100% skræddersyet til dine egne behov. Der kan være masser af fine rejser at finde hos charterselskaberne, men det siger sig selv, at de skal ramme bredt – og derfor typisk ikke rammet helt plet. Hvorfor lade sig nøje med det charterselskabet tilbyder, når du kan få det lige præcis so du vil have det ved at klare det selv? Det har vi skrevet mere om her: 5 grunde til selv at arrangere sommerferie i Grækenland.
Regel 2: Jo, tidligere du bestiller hotel, desto større er udvalget
Jo tidligere du bestiller din sommerferie, desto større er udvalget at hoteller. Som tiden går melder hotellerne udsolgt. Uanset hvad dit budget er, og hvad du i øvrigt prioriterer, er chancen for at finde lige præcis det du søger større, hvis du bestiller tidligt frem for at vente til sidste øjeblik. Det er meget enkelt: Jo tidligere du bestiller, desto bedre. Der er absolut ingen gode grunde til at vente.
Brug en side som booking.com, der har et kæmpe udvalg af overnatningssteder i alle priskategorier.
Regel 3: Flypriserne stiger jo tættere på afgang du kommer
Som hovedregel stiger prisen på flyrejser desto tættere på afgang du kommer. Udtagen de sidste dage op til afgangen, hvor de sidste billetter (hvis der er nogen) kan fås meget billigt. Det betaler sig dog sjældent at vente. Risikoen for at der er udsolgt er for stor. Så derfor skal du sørge for at bestille din flyrejse så tidlige som overhovedet muligt.
Jeg har selv et år holdt øje med priserne via en prisagent på nettet i håb om at prisen på et tidspunkt ville falde. Det gjorde den ikke og pludselig var der udsolgt. Jeg skulle bare have købt billetten med det samme og undgået de bekymringer. Så lad være med at tage tage den chance. Tommelfingerreglen om, at flybilletter er billigt jo hurtigere man er ude, holder for det meste.