Top 10 bedste græske ferieøer

14. jan 2020
, ,
Her finder du en top 10-liste over de bedste græske ferieøer.

Et af danskernes fortrukne ferielande er Grækenland, der altid har været en populær feriedestination. Det er selvfølgelig de græske øer, der med deres gode klima, lækre mad og gæstfrihed der trækker, når sommerferien skal planlægges. De mange øer gør, at der findes noget for enhver smag.

Med over 2.000 øer i Det Græske Øhav kan det dog være svært at bestemme sig for hvilken græsk ø, man skal vælge. Der er dog kun omkring 140 øer der er beboede, og kun 78 af dem, der har mere end 100 fastboende. Feltet er altså allerede snævret ret meget ind. Det er dog stadig for mange til at man kan nå at besøge dem alle på en enkelt sommer – eller på en enkelt liv for den sags skyld. Slår man op i en rejseguide til Grækenland eller en rejseguide til de græske øer, bliver man også hurtigt overvældet over de mange muligheder.

Derfor har vi udvalgt vores personlige top 10 over de bedste græske ferieøer. Er du i tvivl om, hvilken græsk ø du skal holde sommerferie på, er de 10 nævnte øer alle et godt sted at starte.

Du kan læse mere om de fleste af øerne på GoGreece.dk, Danmark bedste rejseguides til Grækenland.

Top 10 over græske ferieøer

10. Naxos, Kykladerne

Naxos er den største ø i kykladerne. Den har spillet en vigtig rolle siden oldtiden, hvor den var kendt for sin flotte marmor og den gode vin. Det var på Naxos at kunsten at bearbejde marmor til statuer blev udviklet. Øen byder på både høje bjerge og frodige grønne dale. Øen har et godt udbud af hoteller og spisesteder samt kilometerlange gyldne sandstrande. At tage en gåtur i hovedbyen Choras gamle bydel er i sig selv grund nok til at besøge Naxos. En anden populær seværdighed er resterne af Apollo-templet, som tager sig helt fantastisk ud ved solnedgang. Find hotel på Naxos.

9. Ios, Kykladerne

Ios er en bjergrig ø med høje klipper direkte ned til havet. Øen er kendt for at være en fest-ø, hvor der i sommermånederne altid er gang i den i klubberne i hovedbyen Chora. Øen byder dog også på masser af postkort-udsigter og Homers grav (det var ham der skrev Iliaden og Odysseen) er også et populært udflugtsmål. Det der trækker mest, er dog de gyldne sandstrande. Find hotel på Ios.

8. Kefallonia, Ioniske Øer

Den største af de Ioniske Øer, og også en af de mest naturskønne. Øens hovedby, Argostoli, ligger smukt ved en lagune, der er et naturreservat med mange trækfugle og havskildpadder. Melissani-grotten på Kefalonia er et af de smukkeste steder i Grækenland, og et absolut must-see. Lyset, farverne og det klare vand i grotten er helt fantastisk. Det samme er Sami-stranden med sine flotte hvide sten. Find hotel på Kefallonia.

7. Korfu, Ioniske Øer

Et gammelt ordsprog siger, at enten bliver man forelsket i Korfu eller på Korfu. Af alle de græske øer er Korfu nok den, der byder på de mest varierede muligheder. Korfu er en veritabel smeltedigel af etniske kulturer takket være tidligere tiders italienske, franske og britiske tilhørsforhold, der alle går igen i arkitekturen. Her er flot natur og mange seværdigheder samt nogle af Grækenlands smukkeste strande. Uanset om du er interesseret i historiske seværdigheder, moderne kultur eller et levende natteliv, finder du det på Korfu. Find hotel på Korfu.

6. Skiathos, Sporaderne

Skiathos er en af de nordligste græske øer. Det er en grøn og frodig og meget naturskøn ø med smukke olivenlunde og tætte duftende pinjetræer. Her er mange gode strande at vælge mellem lige fra afsiddes bugter til langstrakte sandstrande. Skiathos er en komplet ferieø med alt hvad man kan ønske sig af restauranter, aktiviteter, forlystelser, shopping og seværdigheder. Find hotel på Skiathos.

5. Paros, Kykladerne

Paros er en af de mest billedskønne græske øer med charmerende gamle byer og stenbelagte gader i den klassiske kykladiske stil med hvidkalkede huse. Paros’ mange færgeforbindelser gør den til en perfekt base for øhop til nærliggende øer. Øen har mange byer med et godt udvalg af spisesteder, cafeer og hoteller. Øen har også mange gode strande i alle afskygninger lige fra de helt stille og rolige til nogle med masser af mennesker og gang i den. Find hotel på Paros.

4. Mykonos, Kykladerne

Mykonos er Grækenlands svar på Ibiza med lækre strande, livligt natteliv og gode hoteller. I sommermånederne kan øen virke overrendt, da alle tilsyneladende har forelsket sig i den lille kykladeø som ingen tilsyneladende vil give slip på igen. Alle vil have deres bid af denne dejlige ø, der bliver stadig mere mondæn med fancy klubber, barer og restauranter. Gå ikke glip af “Little Venice” og 1600-tals vindmøllerne. Find hotel på Mykonos.

3. Kreta

Kreta er den største og mest befolkede af de græske øer. Kreta blev først en del af Grækenland i 1913, og har sin helt egen kultur. Ingen andre steder finder du så stort et udvalg af hoteller, spisesteder, shoppingmuligheder og natteliv, som på Kreta. Her er desuden rige muligheder for friluftsaktiviteter i alle afskygninger lige fra dykning, over bjergvandring til ridning. Om vinteren kan man endda stå på ski. Historisk er her også nok at tage fat på for selv den mest kræsne. Kreta er Zeus’ fødeø og hjemsted for det historiske palads i Knossos. Kreta har mere end 150 km sandstrand. Find hotel på Kreta.

2. Santorini, Kykladerne

Santorini er den sydligste af de kykladiske øer. Det er nok den mest kendte af de kykladiske øer og i hvert fald en af de mest billedskønne af samtlige øer. Den er resterne af en gigantisk vulkan, der eksloderede i oltiden. Det giver øen et utroligt unikt lanskab med hvidkalkede huse, der flere steder nærmest hænger ud over klippekanten. Øen er også kendt for sine fantastiske solnedgange og strandende, der på grund af den vulkanske oprindelse er sorte. Santorini er indbegrebet af det mange forbinder med en græsk ferieø. Fantastisk atmosfære, god mad og en venlig og imødekommende lokalbefolkning. Find hotel på Santorini.

1. Sifnos, Kykladerne

Du havde nok gættet det. Sifnos er den bedste af alle de græske øer. Men tag ikke vores ord for det alene. National Geographic har nemlig Sifnos på top 10-listen over de mest charmerende og eksotiske øer i verden i deres særnummer “Journeys of a lifetime” i kategorien “øer under solen”. Sifnos er i selskab med så eksotiske øer som Bahamas, Seychellerne, Fransk Polynesien etc. Ifølge National Geographic er Sifnos “bare en plet i havet, som man nærmest ikke kan finde på et kort. Alligevel ved man, når man er der, at der ikke findes smukkere steder i hele verden.” Sådan! Find hotel på Sifnos.

Du kan finde inspiration til hvor du skal bo på Sifnos her eller se en oversigt over de ca. 130 overnatningssteder på Sifnos på booking.com.

Opdateret i januar 2020.